Kom i skyen – fra CRM on-premise til CRM online

Microsoft Dynamics CRM Online også kaldet CRM 2016 bliver mere og mere populær. Dette skyldes først og fremmest Microsofts cloud first tankegang, hvor alle opdateringer og nye funktioner frigives i skyen først og meget senere til on-premise løsninger.

Kom i skyen

Af Mike Møller, forretningskonsulent, MicroPartner

En del af Microsoft Dynamics 365-platformen

Når man flytter sit CRM-system i skyen bliver det en del af Microsoft Dynamics 365-platformen, hvilket betyder, at man reelt kan få meget mere ud af sin løsning. Ud over at alle opdateringer og nye funktioner bliver frigivet i skyen først, sker det også automatisk. Og dermed er der ikke behov for at afsætte tid til manuelle opdateringer.

Faktisk er der mange fordele ved at komme i skyen:

  • Ingen intern server-vedligeholdelse og manuelle opdateringer hos jeres it-afdeling.
  • Fleksibel licensmodel med mulighed for at skalere op og ned på månedlig basis.
  • Flere muligheder og funktioner med Dynamics 365-platformen.
  • En lang række forskellige forretningsapps med Microsoft Appbibliotek.
  • Dynamics 365 er en del af Office 365-platformen.
  • Microsoft 24/7 support.

Hvad skal der til for at komme i skyen?

Jeg har samlet en række områder, som I bør overveje:

1. Licensbehov

Det første vi afdækker er jeres licensbehov. Der kan være penge at spare ved at skifte til en anden licensaftale. Måske bruger I ikke alle de elementer, som den nuværende licensaftale omfatter? Eller måske har I behov for flere funktioner end før?

2. Integrationer

Det at flytte flere funktioner online hos Microsoft kan give flere fordele. Det kan fx være SharePoint og e-mail, der, som standard, integreres med CRM i skyen. Derved opnås ”single sign on” og ingen vedligeholdelse hos intern it-afdeling.

3. Nye muligheder

Microsoft Dynamics 365-platformen har mange nye muligheder og funktioner, som muligvis kan erstatte nogle af jeres eksisterende tilpasninger, fordi de håndteres på en mere tidssvarende måde nu. Der kan være tale om kode, som nu kan laves med eksempelvis workflows eller business rules. Det kan også være helt ny funktionalitet, som fx Voice of the Customer og kundeportaler.

4. Datamigrering med MicroPartners Cloud Migration Tool

Microsoft håndterer ikke på nuværende tidspunkt flytning af data fra CRM on-premise til CRM online. MicroPartner har derfor udviklet ”MicroPartners Cloud Migration Tool”, som hurtigt og omkostningseffektivt lader dig komme i skyen.