Project Operations bliver lanceret til oktober 2020 og skal erstatte Project Service Automation

Project Service Automation, Project Operations

Microsoft lancerer en ny Dynamics 365 applikation, der henvender sig til alle virksomheder, der arbejder med projekter

Patrick Hoogenboom

Af Patrick Hoogenboom, Adm. Direktør, MicroPartner

Hvad er Project Operations?

Microsoft Dynamics 365 Project Operations er en ny Dynamics 365 applikation og er et CRM-system, som hjælper dig med projektstyring uanset om din virksomhed arbejder med små eller store projekter. Den nye applikation er en forbedret udgave af den eksisterende Project Service Automation, som bliver udfaset til oktober 2020.

Den nye applikation fra Microsoft samler forskellige funktioner fra Project Service Automation, Microsoft Projects (herunder Microsoft Project for the web) og Dynamics 365 Finance i en samlet løsning.

Kombinationen giver virksomheder mulighed for at forbinde alle de afdelinger, der skal til for at levere succesfulde og rentable projekter, i et samlet system.

Det gælder bl.a. projektsalg, planlægning, fordeling af ressourcer, levering af projektet, tidsforbrug og fakturering:

Project Operations, Project Service Automation

Den nye applikation fra Microsoft hjælper dig bl.a. med:

  • Styring af projekter fra A til Z

  • Tids- og udgiftsrapporter

  • Vinde flere kontrakter

  • Optimere udnyttelse og fordeling af ressourcer

  • Sørge for at projektet overholder budget

  • Accelerere projekt færdiggørelse

  • Maximere projektrentabiliteten

  • Rettidig klientfakturering

Hvad betyder lanceringen af Project Operations for det eksisterende Project Service Automation?

Microsoft har meddelt, at den eksisterende applikation Project Service Automation bliver udfaset, og brugere på sigt skal flyttes over på den nye applikation Project Operations.

Det vil stadig være muligt at købe Project Service Automation indtil oktober 2020. Herefter vil løsningen ikke længere kunne købes og nye kunder skal i stedet købe Project Operations.

Hvad betyder det for nuværende brugere?

Microsoft vil fortsat supportere Project Service Automation på CSP-udgaven indtil 1. oktober 2022 og EA-udgaven indtil 1. oktober 2024 eller indtil den nuværende licens ophører, afhængigt af hvilken dato der kommer først. Det er muligt at forny licenser indtil 1. oktober 2021. Herefter vil Microsoft tilbyde en migrering til Project Operations.

MicroPartner tager forbehold for evt. ændringer fra Microsoft.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig efter om den nye Dynamics 365 applikation kunne være noget for din virksomhed? Eller har du behov for yderligere information fx om migrering og licenser, kan du kontakte os på +45 43 45 06 60.

Du er også meget velkommen til at booke en demo.

Vil du vide mere?

+45 4345 0660

X