I den digitale tidsalder spiller kundeservice ofte en afgørende rolle for kundetilfredshed og loyalitet, som er byggesten en god succesfuld virksomhed. Med fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) og automatisering har Microsoft introduceret en innovativ løsning kaldet Power Virtual Agents i Microsoft 365, som giver din virksomhed mulighed for at transformere jeres kundeservice.

Power Virtual Agents i Microsoft 365 er intelligente virtuelle agenter, der udnytter AI og maskinlæring til at interagere med kunder og give dem personlig assistance. Disse agenter sættes let og elegant op i forhold til jeres ønsker, og de er drevet af Microsofts robuste cloud-platform, Azure, og integrerer problemfrit med salgs- og support-løsningerne i de forskellige Microsoft 365-tjenester, såsom Teams, Dynamics 365 og Power Platformen.

Et eksempel på opsætningen af en Power Virtual Agent i Dynamics 365. Det kræver ikke kendskab til kode, og alt kan klares via denne simple brugerflade.

Automatisering og effektivisering

En af de store fordele ved Power Virtual Agents er deres evne til at automatisere og effektivisere rutinemæssige kundeinteraktioner. Disse agenter kan håndtere en bred vifte af opgaver, herunder at besvare spørgsmål, løse problemer, levere teknisk support og endda udføre transaktioner. Ved at trække på et bredt udvalg af datakilder, herunder CRM-systemer, supportdatabaser og vidensbanker, kan Power Virtual Agents hurtigt finde relevante oplysninger og levere præcise svar til kunderne. Og de kan selvfølgelig også eskalere sager og samtaler videre til en medarbejder helt automatisk.

En anden væsentlig fordel ved Power Virtual Agents er deres evne til at lære og forbedre sig over tid. Gennem maskinlæringsteknikker kan agenterne analysere kundeinteraktioner og identificere mønstre og tendenser. Dette giver virksomhederne værdifuld indsigt i kundernes behov og præferencer samt mulighed for at optimere deres supportprocesser. Ved at indsamle feedback fra kunderne kan Power Virtual Agents konstant justere og forbedre deres ydeevne for at sikre den bedst mulige serviceoplevelse.

Integrationer

Power Virtual Agents i Microsoft 365 kan også integreres med chatbots og stemmegenkendelse for at forbedre kundens oplevelse yderligere. Ved at tilbyde en strømlinet og intuitiv interaktion kan kunderne få svar på deres spørgsmål eller løst deres problemer hurtigt og nemt uden at skulle vente på en medarbejder. Dette sparer tid og ressourcer for både virksomheden og kunderne.

Eksempel  på en chatbot, der leverer information til en medarbejder.

Af Dennis Rasmussen
Office 365 & Dynamics 365 konsulent
Micropartner

Skab jeres egne virtuelle agenter helt uden kode

Det kræver ingen kendskab til kodning eller andre meget tekniske færdigheder at opsætte jeres helt egne skræddersyede virtuelle agenter. Et indgående kendskab til virksomhedens produkter, arbejdsgange og support-egenskaber er naturligvis essentielt, når opsætningen laves. Her er et kort eksempel på, hvordan opsætningen kan laves.

 Skab chat-botten ved at give den et passende navn. Herefter skal du vælge, hvilket sprog botten skal kommunikere med.  Til sidst vælges det miljø, botten skal fungere i, og så er vi klar til at gå videre.

Nu er botten klar til at blive konfigureret. Nu opretter du dit eget emne, der danner et dialogtræ med beskrivelser på, hvordan botten skal reagere på kundens spørgsmål. Her skal der laves nogle ”udløserfraser”, som er eksempler på den type brugerspørgsmål, der hjælper botten med at reagere i denne dialog.

Herefter bygger man svarmuligheder og andre ”actions” så som at gå videre til andre spørgsmål, eskalere til en medarbejder eller at afslutte samtalen. Det er her, vi virkelig sammensætter den virtuelle agent, så kan være lidt tidskrævende. Men alt fungerer med ”drag and drop”, der er ikke brug for at kode.

Du kan hele tiden teste opsætningen i vinduet, hvor du kan interagere med botten for at se, om den virker efter hensigten.

Eller giv din bot inspiration fra eksisterende webindhold. Bare peg botten mod din hjemmeside, og den vil udtrække almindelige ofte stillede spørgsmål (FAQs) og bygge forslag til emner, som du kan gennemgå og publicere som emner.

Når du er tilfreds med opsætningen, skal botten blot publiceres til den eller de kanaler, som I gør brug af. Det kan både være jeres egen hjemmeside, Microsoft Teams, Facebook eller en mobil app.

AI til din AI – fremtiden bliver endnu mere strømlinet

Opbygningen af emner og svar er ikke avanceret eller teknisk tungt, men det kan bestemt være tidskrævende. Med de syvmileskridt den kunstige intelligens tager i disse tider, har Microsoft selvfølgelig også AI værktøjer til at assistere med opbygningen af de virtuelle agenter i form af Copilot, Microsofts evigt voksende AI-værktøj.

OBS: Denne funktion er i skrivende stund kun tilgængelig i US-regionen og på engelsk.

I stedet for den manuelle oprettelse og redigering, kan du nu beskrive, hvad du ønsker, og lade AI’en bygge det for dig. Dette resulterer i markant reduceret tidsforbrug til oprettelse og opdatering af emner.

Ved hjælp af AI’en forstår systemet dine ønsker og genererer automatisk et funktions-emne, der inkluderer forskellige nodetyper og dialogresponser.

Når du opretter et emne, skal du beskrive der på simpelt, almindeligt sprog. Du kan medtage spørgsmål, som en bot skal stille, de meddelelser, den skal vise, og detaljer om den specifikke funktionsmåde, som skal tages i brug. Det kunne f.eks. være ”Indsaml brugerens informationer omkring navn, adresse, email og telefonnummer, og bagefter skal det gentages for brugeren”.

Det er også muligt at opdatere eksisterende emner ved hjælp af Copilot, selvom emnet ikke er oprettet med Copilot.

Fremtiden med AI og generativ bot building

Det er dog ikke kun opbygningen af emner, som får AI-værktøjer. Med ”generative bot building” er det nu allerede muligt (I begrænset preview) at bruge AI til at finde svar, der slet ikke er bygget op i den virtuelle agent.

På et eller andet tidspunkt, vil den virtuelle agent løbe tør for de indbyggede svar, og herefter kan kunden sendes videre til en medarbejder. Men med de helt nye generative svar-muligheder, får den virtuelle agent mulighed for at finde frem til et muligt svar, selvom det svar slet ikke er skrevet ind i emnet.

Det fungerer på den måde, at man under opsætningen af den virtuelle agent giver den adgang til at søge efter informationer på f.eks. et domæne, interne SharePoint dokumenter eller lignende. Kort sagt giver man den virtuelle agent mulighed for at gennemsøge specifikke steder, for at se, om den kan finde svar på kundens spørgsmål.

Kontakt os for mere info eller en gratis demo

Dataverse er endnu et brugbart værktøj i Dynamics 365-familien, og vi håber, at denne artikel har givet dig indsigt de mange muligheder med Dataverse.

Vores team af erfarne og dedikerede konsulenter står altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du kan træffe den bedste beslutning. Uanset om du har brug for rådgivning, eller hvis du ønsker at få en personlig demonstration, så er vi klar til at hjælpe.

Kontakt os i dag via formularen herunder, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

X