Oprette en liste med en række forskellige kolonner; eksempelvis tekst, tal, valg, valuta, dato og klokkeslæt, opslag, yes/no og status.
SHAREPOINT – FREMTIDENS DELINGSVÆRKTØJ
Sikker og effektiv delingsvæktøj til din virksomhed
Hvad er Sharepoint?
Sharepoint er en cloud-baseret platform fra Microsoft, der gør det muligt at opbevare dokumenter og data et sikkert sted og giver din organisation værktøjer til at dele og samarbejde om eksempelvis dokumenter uden at skulle sende filer frem og tilbage via mail eller udveksle USB-drev.
Ud over at være et webbaseret samarbejdsværktøj gør SharePoint det også muligt at lave websteder til din organisation uden brug af avanceret kode. Disse websteder kan blandt andet bruges som intranet, nyheds og informationssider eller sider med dokumenter og data, der skal deles imellem dig og dit team.
Af Dennis Rasmussen
Office 365 & Dynamics 365 konsulent
MicroPartner
Skab hjemmesider med SharePoint
Skab sammenhæng, og orienter dine ansatte på tværs af intranettet. Forøg organisationens effektivitet ved at dele fælles ressourcer og programmer på hjemmesider og portaler. Fortæl din historie med flotte kommunikationswebsteder. Og vær orienteret med brugertilpassede nyheder på SharePoint-startsiden og i SharePoint-mobilapps.
Med webpages skabt via Sharepoint har du fuld kontrol over, hvad brugerne kan se, og hvordan de kan interagere med indholdet på hjemmesiden.
Der kan oprettes to typer af hjemmesider; Team Sites og kommunikationswebsteder.
SharePoint som opbevaring og fildeling
SharePoint styrker samarbejdet med dynamiske og produktive team sites til alle projektteams og afdelinger. Del filer, data, nyheder og ressourcer. Tilpas dit websted for at strømline dit teams arbejde. Samarbejd problemfrit og sikkert med teammedlemmer i og uden for din organisation på tværs af pc’er, MacBooks, mobiltelefoner og tablets.
Forestil dig SharePoint som en kasse, hvor du kan have alle filer fra f.eks. Word, Excel, PowerPoint, alle dine biller og videofiler, som andre i din organisation eller eksterne brugere skal interagere med. Alle disse filer og dokumenter kan lægges ind på SharePoint-services, og herefter kan filerne tilgås og eventuelt redigeres af alle personer, der får tildelt adgang.
SharePoint er nemlig et glimrende delingsværktøj, både til intern og eksterne brug i din organisation. SharePoint gør det simpelt at styre, hvem der har adgang og hvordan personer med adgang kan interagere med filerne i SharePoint; du kan sætte passwords på, bestemt brugeradgang, dato-udløb for adgang, tillade eller blokere for downloads og redigering af filerne.
Sharepoint gør det nemt at bygge sites. Der er ikke nødvendigt at have kendskab til at kode, da siderne kan bygges med eksisterende Sharepoint templates.
Strømlign og organiser jeres samarbejde med Team Sites
Et Team site er en hjemmeside, hvor dit team kan organisere og samarbejde omkring filer og data, der bruges til fælles projekter, hvor adskillige personer ofte vil arbejde i samme dokumenter. Når man deles om dokumenter på SharePoint undgår man at skulle sende filer frem og tilbage på mail eller dele via fysiske medier som et USB-drev. Man undgår også rod med dokumenterne, hvis folk sidder med forskellige versioner på hver deres computer. Alle kan arbejde sammen i samme dokument i real time.
Med Team Sites får du et godt værktøj til at følge status på projekter og til at organisere data samt dokumenter til dine teams og projekter.
Del nyheder & information med et kommunikationswebsted
Med SharePoint kan du oprette et SharePoint kommunikationswebsted til at dele nyheder, rapporter, status og andre oplysninger i et flot, visuelt format. Kommunikationswebsteder kan vises hvor som helst og på en hvilken som helst enhed.
En kommunikationsside bruges til at eksponere information fra dig og dit team på tværs af jeres organisation eller til eksterne samarbejdspartnere. Det kan være et nyhedssite, hvor interesserede kan følge med i nyheder omkring et stort projekt eller en hjemmeside hvor alle ansatte kan følge med i nyheder og artikler med brugbar viden for netop jeres organisation.
Brug et kommunikationswebsted til at udsende oplysninger til en bred målgruppe. Med et kommunikationswebsted er det normalt kun et lille sæt medlemmer, der kan bidrage med indhold, der modtages af et meget større publikum.
Et eksempel på en kommunikationsside, hvor der er nyheder, artikler, opdateringer og anden information, der kan gavne medarbejderne i organisationen. Her ses både desktop og mobil-udgaven.
SharePoint som intranet
Mange virksomheder bruger netop SharePoint som intranet, hvor der kan deles nyheder i organisationen, og hvor SharePoint kan fungere som informations hub. Her er adgangen styret via logins i organisationen, og det er kun medarbejdere, der kan se indholdet.
Med SharePoint som intranet, får din organisation både en brugervenlig medarbejder-portal til blandt andet vidensdeling samt et godt værktøj til at samarbejde omkring dokumenter og filer.
SharePoint kan fungere som et glimrende intranet for din organisation. Det er dog også muligt at give adgang for eksterne samarbejdspartnere, så både data og nyheder samt anden information kan deles ud fra din organisation.
SharePoint er en del af Microsoft Teams
Når du laver et Team, skabes der faktisk et SharePoint site, hvor de dokumenter, der deles i Microsoft Teams, deles via det bagvedliggende SharePoint. Så måske bruger du allerede SharePoint uden at vide det.
Arbejd i ét dokument på samme tid
Med SharePoint kan flere personer arbejde sammen i et Word-dokument, et Excel-regneark eller en PowerPoint-præsentation på samme tid. Herved slipper man for versions-forvirring, hvor der pludselig er forskellige udgaver af samme dokument, der alle har forskellige rettelser og tilføjelser.
Opbevar, del og arbejd med data som lister i SharePoint
En liste er en samling af data, som du kan dele med dine teammedlemmer og personer, som du har givet adgang til. Lister hjælper dig med at organisere, samarbejde og dele de oplysninger, der er vigtige for dig og dit team i arbejdet med fælles projekter. Du kan oprette og dele lister, der hjælper dig med at holde styr på sager, aktiver, rutiner, kontakter, lager og meget mere. Lister kan laves via skabeloner direkte i SharePoint, men også via Microsoft Lists, Microsoft Teams og Excel.
Lister har mange muligheder. Du kan eksempelvis:
Vedhæfte en eller flere filer til et listeelement for at angive flere oplysninger, f.eks. et regneark med støttenumre eller et dokument med baggrundsoplysninger.
Oprette listevisninger for at organisere, sortere og filtrere data på forskellige måder. Du kan ændre metadata, tilføje og slette kolonner og ændre valideringsregler.
Oprette relationer mellem lister ved at bruge en kombination af entydige kolonner, opslagskolonner og tvungne relationer. Dette gør det muligt at oprette avancerede forretningsløsninger, og det er med til at sikre data-integriteten.
Oprette brugerdefinerede lister, vise data i webdele og på webdelssider. Du kan importere, eksportere og oprette forbindelser til data fra andre programmer, f.eks. Excel og Access.
SharePoint på telefon og tablet
SharePoint sites kan naturligvis tilgås via mobiler og tablets, hvor der både er iOS og Android-apps designet til de mobile enheder. Nyheder, filer, dokumenter og data kan derfor tilgås lige meget hvor man befinder sig.
Sharepoint har fuld integration med Power Apps og Microsoft Flow
Brugere sender regelmæssigt data mellem SharePoint-lister og andre systemer for at understøtte deres forretningsprocesser. Disse scenarier kan ofte effektiviseres med integration mellem Microsoft Flow og SharePoints lister. Flow automatiserer nemlig workflows og dataudveksling mellem SharePoint og en række Microsoft- og tredjepartstjenester. Med integrationen til Microsoft Flow kan du oprette og starte flows direkte fra en SharePoint-liste og gemme og ændre disse data i SharePoint.
Med integrationen mellem Sharepoint og Power Apps kan du forbinde, oprette og dele virksomhedens apps på enhver enhed på få minutter. Du kan bygge effektive mobile formularer og apps direkte fra en SharePoint-liste uden at skulle skrive kode.
PowerApps og Power Automate deler en fælles connector, der giver dig mulighed for at skabe forbindelser til en lang række datakilder, både on premise og cloud-baseret. Disse inkluderer Exchange, SQL, Dynamics 365, Salesforce, Google, MailChimp, Twitter, Microsoft To Do og flere.
Vil du have mere råd og vejledning for at se, hvad Sharepoint kan gøre for din virksomhed, er vi altid klar til at tage en dialog.
Kontakt os for mere info eller en gratis demo
Vores team af erfarne og dedikerede konsulenter står altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du kan træffe den bedste beslutning. Uanset om du har brug for rådgivning, eller hvis du ønsker at få en personlig demonstration, så er vi klar til at hjælpe.
Kontakt os i dag via formularen , og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte os direkte på Tlf.: 70 87 05 40.
Vil du vide mere?
+45 4345 0660
Microsoft Dynamics 365
Fandt du ikke det, du ledte efter?
Indtast din søgning her
MicroPartner A/S
Rådhusstræde 8A
4600 Køge
Tlf.: +45 4345 0660
info@micropartner.dk
CVR-nr.: 26143381