Hvad er Navision og C5?

Hvad er Navision og C5?

Navision og C5 er to dansk udviklede ERP-systemer også kaldet økonomisystemer eller forretningssystemer.

Navision hjælper virksomheder med at styre bl.a. deres økonomi, lager, indkøb, logistik, salg, CRM, produktion, projektstyring, løn og HR. C5 hjælper virksomheder med at styre virksomheders økonomi og bogholderi samt sende fakturaer.

Baggrund for Navision og C5

I 2000 fusionerede Damgaard og Navision, som begge var virksomheder, der specialiserede sig i ERP-systemer. Navision havde ét produkt nemlig ”Navision” og Damgaard havde ”AX” og ”C5”.

I 2003 opkøbte Microsoft Damgaard-/Navision-selskabet. Microsoft har løbende udviklet systemerne, herunder optimeret arbejdsprocesser, brugervenlighed og funktioner. ”Navision” kom til at gå under navnet ”Microsoft Dynamics NAV” eller blot ”NAV”, ”C5” blev til ”Microsoft Dynamics C5” og ”AX” blev til ”Microsoft Finance”.

Navision og C5 hedder nu Dynamics 365 Business Central

I dag er Navision og C5 kommet ind under Dynamics 365-palletten og hedder nu Dynamics 365 Business Central.

Produktnavnene Navision og C5 findes ikke længere, og Microsoft er i gang med så småt af udfase løsningerne. Det betyder, at hvis du bruger en decideret gammel udgave af Navision eller C5, er det muligt, at Microsoft ikke længere leverer opdateringer og fejlretninger. Derfor kan du være nødsaget til at opgradere din løsning til Business Central.

Hos MicroPartner fokuserer vi udelukkende på Business Central, som henvender sig til små og mellemstore virksomheder. Derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på Microsoft Finance i denne blog.

Forskelle på Navision og C5

Navision eller Dynamics NAV fås kun som en on-premise løsning, mens C5 kun fås som online version. Business Central kan fungere on-premise eller i skyen og du kan få adgang til både ERP og CRM.

Arkitekturen i Business Central er mere moderne, hvilket gør at opgraderinger er betydeligt nemmere end i gamle dage. I stedet for at ændre i kernen, laver man nu extensions, der kan fungere med nyere versioner. Dette betyder, at man altid har en opdateret platform. Over tid vil løsningen derfor være billigere i drift.

Opgrader fra Navision eller C5 til Business Central

Der er mange fordele ved at skifte gamle Navision eller C5 løsninger ud med Business Central. Først og fremmest vil en opgradering betyde, at du får en teknologisk opdateret platform med en masse nye funktioner.

Microsoft har også optimeret brugervenligheden, arbejdsgange, brugergrænseflader og genveje i Business Central hvilket betyder, at du kan arbejde langt mere effektivt.

En anden fordel er, at Business Central kan integreres sammen med de øvrige applikationer i Dynamics 365 platformen. En opgradering fra Navision eller C5 til Business Central vil derfor åbne op for nye muligheder for at arbejde mere effektivt.

Kontakt os for at lære mere eller få en gratis demo

Vores team af erfarne og dedikerede konsulenter står altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du kan træffe den bedste beslutning. Uanset om du har brug for rådgivning, eller hvis du ønsker at få en personlig demonstration, så er vi klar til at hjælpe.

Kontakt os i dag via formularen , og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os direkte på Tlf.: 70 87 05 40.

X