Forretningskritisk CRM skaber viden om tusindvis af opgaver
Succes med at “stretche” CRM
Orbicon Informatik leverer softwareprodukter og service til især forsyningsselskaber. På de sidste to år er en CRM-løsning baseret på Microsoft Dynamics 365 blevet strategisk uundværlig for softwarevirksomheden, som i samarbejde med MicroPartner har succes med at ”stretche” produktet.
Når et forsyningsselskab, en kommune eller en privat virksomhed styrer ledninger og rør under jordoverfladen eller vandløb i det åbne land sker det med voksende brug af data, og softwareløsningen til at løse opgaven kommer højst sandsynligt fra Orbicon Informatik. Alene danske vandselskaber har værdier for mere end 500 mia. kr. i form af infrastruktur til vandforsyning og spildevand, hvilket betyder at dataanalyse hurtigt skaber en god business case.
Softwaremæssigt er Orbicon Informatik dybt specialiseret både over og under jorden med en bred palette af softwareprodukter og løbende erfaringsudveksling med de 600 rådgiverkolleger i Orbicon, som er en ingeniør-baseret rådgivningsvirksomhed ejet af Det Danske Hedeselskab.
Forretningen er blevet transparent
Indsigt i kundesager og projekter
”Vi har været gennem en enormt positiv udvikling de sidste to-tre år. Nu har vi indsigt i de 5.000 kundesager og projekter, som vi har på årsplan, og vi har udviklet denne styring og kundesagsbehandling i vores CRM-løsning.
Man kan sige, at vi har “stretchet” produktet maksimalt, fordi vi både håndterer kundeportal, salg, marketing, service og hotline i Dynamics 365. Konsekvensen er, at vores forretning er blevet transparent.”
Ulrich Borup Hansen, salgsdirektør
Organisationens godt 40 medarbejdere omfatter en salg og marketingafdeling, en stor serviceafdeling på 20 it-konsulenter og en produktudviklingsafdeling.
Kundeprofil
Orbicon Informatik
Orbicon Informatik udvikler platformsuafhængig software og IT-produkter. Orbicon Infomatik leverer den mest udbredte software til de danske forsyningsvirksomheder, kommuner og private virksomheder.
Orbicon Informatik arbejder derfor målrettet med digitale løsninger, der kan anvendes som værktøj i den stigende urbanisering, smart city og klimatilpasning. Det handler om overblik over ressourcer, værdier, økonomi og fremtidige opgaver.
Orbicon Informatik er ejet af den erhvervsdrivende fond Det Danske Hedeselskab.
Læs mere om Orbicon Informatik her.
Forretningskritisk løsning
Håret i postkassen, hvis systemet lukkede ned
”Populært sagt ville vi nu virkelig stå med håret i postkassen, hvis systemet lukkede ned. CRM-løsningen er blevet forretningskritisk for os, og navnlig samarbejdet med MicroPartner har betydet, at den er blevet så værdifuld.”
Ulrich Borup Hansen, salgsdirektør
Det seneste skud på stammen er en kundeportal, hvor kunderne selv logger in og følger deres sager. Den digitale snitflade er en ny måde at få værdi ud af data om 5.000 årlige kundesager. De mange softwareprodukter fra Orbicon Informatik kan være forbundet med opsætning, konfigurering og tilpasning som led i anvendelsen ude i den danske forsyningssektor og hos landets kommuner, og det skaber en meget stor portefølje af små og større serviceforløb.
Godt partnerskab
Indsigt og optimering
”Vi har nu indsigt i de mange sager, og vi bruger transparensen til hele tiden at blive bedre i salg, styring og service. Det er vi meget tilfredse med.
Vi kan optimere vores service ved at analysere sagstyper og involverede produkter. Men først og fremmest betyder styringen i CRM, at vi bare løser alle opgaver hurtigere.”
Ulrich Borup Hansen, salgsdirektør
CRM-løsningen er baseret på en klar standard-strategi. Selv om den er “stretchet” i funktionel bredde, er brugen af Microsoft Dynamics 365 holdt så tæt på standard som muligt.
Om løsningen
Strategisk uundværlig løsning
Orbicon Informatik benytter Microsoft Dynamics 365 Sales, som håndterer både kundeportal, salg, marketing, service og hotline. Næste skridt bliver at bygge e-commerce direkte sammen med CRM-løsningen.
Menneskeligt match
De rette kompetencer
”Vi tog referencer, så vi vidste, at MicroPartner havde kompetencerne, der understøtter virksomhedens image som domæneekspert på CRM. Vores spørgsmål i valgprocessen var i virkeligheden om menneskerne hos MicroPartner matchede os godt, og om de forstod vores ønske om at binde salg, marketing og service tæt sammen på én platform. Nu kan vi virkeligt svare bekræftende på det, og vi er glade for vores valg.”
Ulrich Borup Hansen, salgsdirektør
Direkte adspurgt er Orbicon Informatik ikke klar til at sætte kroner og øre på værdien af CRM-løsningen. Men den er nu strategisk og forretningskritisk for virksomheden, og den fremtidige udvikling bliver skabt gennem faktabaseret ledelse ud fra viden i CRM-løsningen. Næste skridt bliver for øvrigt at bygge e-commerce direkte sammen med CRM-løsningen!
Stærke konsulenter, som forstår vores forretning
Rådet til at blive på standard
”Vi har nogle stærke konsulenter hos MicroPartner, og de rådgiver os klart til at blive på standard. De kloge råd har vi fulgt, og jeg må sige, at kvaliteten på konsulentdelen er helt afgørende for vores tilfredshed. MicroPartner stiller med nogle konsulenter, som forstår vores forretning helt i dybden,”
Ulrich Borup Hansen, salgsdirektør
Siden Orbicon Informatik blev en selvstændig division er behovet for en særlig it-rygrad til netop en softwarevirksomhed blevet klart. Her ligger en væsentlig årsag til valget af MicroPartner som leverandør på CRM-siden. Orbicon Informatik gennemførte en grundig scanning af markedet med evaluering af 10 aktører og tre potentielle partnere på en shortlist, før partnerskabet med MicroPartner trak i arbejdstøjet.
Sådan understøtter CRM faktabaseret ledelse hos Orbicon Informatik
Læs flere kundehistorier her
Kontakt os for at høre nærmere eller for en personlig demonstration
Vores team af erfarne og dedikerede konsulenter står altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du kan træffe den bedste beslutning. Uanset om du har brug for rådgivning, eller hvis du ønsker at få en personlig demonstration, så er vi klar til at hjælpe.
Kontakt os i dag via formularen , og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte os direkte på Tlf.: 70 87 05 40.